Naboerne til det omdiskuterede lejlighedskompleks på Banegårdsvej 42 i Skanderborg er bekymrede for, at det kommende byggeri vil medføre skader på deres ejendomme.
Af Emil Østedgaard Nielsen
emosni@dmjx.dk
I sidste uge blev Lokalplan 1123 vedtaget af et tøvende byråd, hvilket giver grønt lys til opførelsen af 28 nye lejligheder på hjørnet af Banegårdsvej og Kr. Kielbergsvej i Skanderborg. For Karen Lebeck, der bliver nabo til det kommende storbyggeri, er det en kilde til bekymring.
Hun ærgrer sig stærkt ved tanken om, hvad byggeriet på nabogrunden kommer til at betyde for hendes egen ejendom. Kernen i hendes bekymringer er, at området tidligere var mose, hvilket betyder, at det der skal særlige teknikker til for at sikre fundamentet.
Helt konkret frygter hun, at disse tiltag vil medføre skader på fundamentet til hendes egen bolig, der blev opført i 2014.
”Det, der generelt set gør sig gældende, er, at det er et gammelt moseområde. Mange af os, der har bygget nyt, har skullet grave rigtig langt ned for at komme til fast grund,” siger hun.
Revner på Regnbuevænget
Det er ikke første gang, man ser den type problemer i området. Karen Lebeck henviser til de problemer, der fulgte med et lignende byggeri på Regnbuevænget, der ligger i samme kvarter. Her oplevede naboerne problemer efter en lignende proces, som den hun spår, vil være nødvendig på Banegårdsvej.
”Vi ved med den erfaring, vi har fra Regnbuevænget, at det giver rystelser i de nærmeste ejendomme, hvilket har betydet skader på fundamenterne,” siger hun.
Som udgangspunkt udstikker lovgivningen nogle regler, der skal sikre, at der under opførelse af nybyggeri ikke bliver slækket på hensynet til de omkringliggende ejendomme.
Men med eksemplet på Regnbuevænget har Karen Lebeck i baghovedet dog ikke den store tiltro til, at der vil blive taget de nødvendige forholdsregler.
”Jeg ved godt, at kommunen siger, at bygherren skal sørge for at udføre den mest skånsomme fundering, men det har bare ikke været tilfældet i tidligere byggerier,” siger hun.
2. Her bor Karen Lebeck
3. Her ligger Regnbuevænget 1 og 3, hvor naboerne har haft problemet efter byggeriet.
(Google Maps)
Ole Drøgemüller (S), der stemte for lokalplansforslaget, er lydhør overfor kritikken. Han understreger samtidig, at ansvaret ikke kan lægges på kommunale skuldre.
”Vi fører selvfølgelig tilsyn med, at det overholder lokalplanen, men så snart byggeriet går i gang, er det som sådan ude af vores hænder. Derefter går det hen og bliver en privatretslig situation, og vi fører som sådan ikke ekstra tilsyn,” siger han.
Ikke så langt i processen
Arkitekt MAA Jeppe Kortegård er medejer af tegnestuen Johansen og Rasmussen. Det er dem, der har stået bag udarbejdelsen af bygningen på Banegårdsvej. Når det kommer til håndsfaste tiltag, er de simpelt hen for tidligt henne til at kunne sige noget.
”På det her tidspunkt er det endnu ikke besluttet, hvilke metoder der vil komme i spil. Om man graver ud og laver sandpude, vibrere spuns ned eller banker pæle ned er ikke til at sige. Så langt er vi slet ikke i processen,” siger han.
Samtidig forsikrer han om, at der vil blive ført løbende tilsyn med, at projektet overholder de gældende regler på området.
”Der er lovgivning på området, som skal overholdes, og der vil selvfølgelig være fokus på at overvåge projektet, evt. ved brug af en vibrationsmåler. Det altid er et spørgsmål om hvem, der står med bevisbyrden, hvis der skulle ske en skade,” siger han.
Kan komme erstatningskrav
På stående fod er Karen Lebeck midt i processen med at indgive en formel klage til Planklagenævnet i Skanderborg. Bag hende står ejerne fra 30 af de omkringliggende grunde, der alle har sat deres underskrift under den 11-punkter lange liste med indsigelser.
”Vi er fuld gang med vores klage til planklagenævnet. Hvis du spørger mig, har det været en tosset proces fra kommunens side,” siger hun.
Karen Lebeck er ikke lukket for tanken om at rette erstatningskrav ved tilfælde af eventuelle skader. Heri medtager hun også, at hendes hus vil falde i værdi som følge af den nye nabo.
”Vi får en mastodont lige inde på den anden side af hækken. Det kommer til at få en betydning med hensyn til indkig, til skygge og til støj. Den konkrete værdiforringelse, det vil medføre for ejendomme, vil uden tvivl få indvirkning i vores overvejelser om erstatningskrav,” siger hun.
Ole Drøgemüller (S) er dog afvisendepver for udsigterne til en kommunal kompensation.
”Konkret kan noget af det, vi gennemfører, godt medføre et fald i huspriserne. Det har vi taget stilling til. Men vi kan simpelthen ikke kompensere, når det drejer sig om en privat aktør,” siger han.