Stor forskel i brugen af læreruddannede til vikartimer

Blandt folkeskolerne i Skanderborg Kommune er der stor forskel på, hvor mange af vikartimerne der bliver dækket af uddannede lærere, og hvor mange der bliver dækket af vikarer uden en læreruddannelse. Det kan have stor betydning for elevernes læring og trivsel.

Af Rasmus Linderoth, rathli@dmjx.dk

Der er stor forskel på, hvor mange af vikartimerne, der bliver givet til uddannede lærer blandt folkeskolerne i Skanderborg Kommune. Foto: Niels Christian Vilmann/Ritzau Scanpix 2019

Der er stor forskel på, hvordan folkeskolerne i Skanderborg Kommune dækker vikartimerne, når læreren ikke kan undervise som planlagt. Andelen af vikarer uden en læreruddannelse spænder bredt på de forskellige skoler i kommunen.

Grafik: Rasmus Linderoth. Kilde: Skanderborg.dk

Der er stor forskel blandt skolerne i deres brug af uddannede lærer til at vikariere i klasserne. Tallene er fra d. 1 august 2019 til d. 21 november 2019.

På Højboskolen i Hørning har uddannede lærere dækket 48 procent af vikartimerne i perioden. Det er det højeste tal i kommunen, og Skoleleder Peder Pedersen er tilfreds med tendensen.

”Når du er uddannet lærer, er du klart mere kvalificeret til at stå i klasseværelset. Det er et valg fra vores side. Når vi kan vælge en uddannet lærer, så gør vi det,” siger Peder Pedersen.

Den store forskel

Andreas Rasch-Christensen er Forskningschef på Via University College i Aarhus på forskningscenter for pædagogik og dannelse. Han forklarer, at en uddannet folkeskolelærer har opnået tre væsentlige kompetencer igennem sin uddannelse. Man lærer at undervise i et fag, skabe relationer til og mellem eleverne, og man lærer at kunne lede klassen. Uden en læreruddannelse er vikaren ikke på samme måde klædt på til at undervise klassen, og det kan skabe problemer.

”Når en ikke uddannet lærer underviser, løber man en stor risiko for, at undervisningen ikke har den fornødne kvalitet,” siger Andreas Rasch-Christensen.

Økonomien spænder ben

På Morten Børup skolen i Skanderborg ser tallene noget anderledes ud end i Hørning. Her blev 90 procent af vikartimerne varetaget af vikarer uden en læreruddannelse, mens uddannede lærere tog sig af de resterende 10 procent af vikartimerne i perioden d. 1 august 2019 til d. 21 november 2019.

Skoleleder på Morten Børup skole, Susanne Broe Laursen, forklarer, at skolen ikke har råd til at vælge de uddannede lærere.

”Vi kan ikke få fat i ordenlige læreruddanede vikarer, som vil tage dag til dag vikariater, og så har vi heller ikke råd,” siger Susanne Broe Laursen.

Ifølge Danmarks Lærerforening får en uddannet lærer 277,80 kr. per time som vikar, og en ikke-uddannet lærer får 223,62 per time som vikar.

Susanne Broe Laursen ville foretrække, at flere vikarer på Morten Børup skolen var uddannede lærere, men hun understreger, at skolens lærere er gode til at lave en vikarplan, så vikaren kan undervise klassen bedst muligt.

Jobopslag og intern dækning

Tilbage på Højboskolen gør Peder Pedersen alt, hvad han kan for, at vikartimerne bliver dækket af uddannede lærere.

”Vi laver jobopslag, vi får henvendelser, og så dækker vi også internt, så det er vores egne lærere, som kommer ind og underviser,” siger Peder Pedersen.

På Morten Børup skolen bruger Susanne Broe Laursen også interne lærere, men hun understreger, at det er vigtigt, at de ansatte lærere ikke underviser 40 lektioner om ugen.

Andreas Rasch-Christensen forklarer, at det mest betydningsfulde for, om eleverne trives og lærer noget, er læreren. Han understreger, at kvaliteten af undervisningen og trivslen forringes, når læreren ikke har en læreruddannelse bag sig. Derfor er hans budskab, at så mange vikartimer som muligt skal dækkes af kompetente uddannede lærere.