Ulykkelige børn og frustrerede forældre er konsekvensen af de lange ventelister hos Skanderborg Kommunes vuggestuer og kommunale dagplejere. Det skærer i pædagogernes arbejdsglæde og tilliden til pladsanvisningen er meget svær at finde hos kommunens småbørnsforældre.
Af Nicoline Odgaard Sørensen,
niodso@dmjx.dk
Grundet det store antal tilflyttere siden 2014 er Skanderborg Kommunes institutioner for børn i alderen 0-6 år presset til det yderste. Lige nu oplever pladsanvisningen, at de i mange tilfælde ikke kan tilbyde barnet en plads fra deres liste med ønskede pladser. Det er ikke engang sikkert, at de kan tilbyde en plads i samme område.
Jeanette Bomholt Poulsen, dagplejer i Fruering, ser en stor forskel i børnenes trivsel, hvis man kigger på, hvor langt der er gået fra pladsanvisning til start hos hende. Hvis det enkelte barns forældre har takket ja til pladsen en måned før start, kører Jeanette et forløb, hun kalder ‘tidlig tilknytning’, hvor barn og forældre får mulighed for at vænne sig til de nye omgivelser og rutiner.
“Jeg ser ofte utrygge og ulykkelige børn, hvis ikke vi har haft mulighed for at se hinanden an før start. Det sker ikke på samme måde, når familien har været hos mig flere gange,” siger Jeanette.
Garantiplads uden virkning
Normalt skal man oplyse, hvilke institutioner man ønsker på borger.dk. I den forbindelse har Skanderborg Kommune givet mulighed for at søge en såkaldt ‘garantiplads’, der garanterer barnet en plads mindst én måned før start. Garantipladsen søger man velvidende om at, at den tildelte plads ikke nødvendigvis er en af de ønskede.
Ordningen virker dog ikke efter hensigten, og redaktionen er bekendt med flere familier, der først har fået tildelt en garantiplads syv dage før start.
Ifølge Jeanette Bomholt Poulsen går det ud over hendes opmærksomhed på dagplejens fire andre børn.
“Hvis jeg kun har syv dage til at gøre det nye barn tryg ved mig, så tager det tid fra mine andre børn. Jeg vil typisk bede barnet og forældre komme forbi to gange på de syv dage, hvilket betyder at jeg har halvanden time på en uge, hvor jeg kun koncentrerer mig om dem.”
Det efterlader dagplejens andre børn alene, hvor de potentielt har haft brug for omsorg og opmærksomhed.
Sure og frustrerede forældre
Dagplejerne og pædagogerne oplever stor frustration fra forældre, der ikke kan forstå, at deres barn har fået en plads 20 kilometer fra hjemmet eller at kommunen har vedtaget en række regler for fortrinsret, når disse ikke kan opfyldes.
“Det går ud over arbejdsglæden,” siger Jeanette Bomholt Poulsen.
“Det er altid os eller pladsanvisningen, der står for skud. Det kan sammenlignes med supermarkedet – hvis du kommer hjem med en sur mælk, er det også kasseekspedienten, du bliver sur på”
Hverken dagplejen, vuggestuerne eller pladsanvisningen kan gøre noget ved problemet. Ansvaret ligger hos byrådet, som Jeanette Bomholt Poulsen gerne vil sende en sidste bøn til:
“Tag sagen op én gang til, og kig så på, om vi har det rette system til at matche børnene med dagtilbuddene. Jeg taler af erfaring, når jeg siger, at børnene har de bedste vilkår, hvis de følges ad. Fra dagpleje til børnehave og senere i folkeskolen.”
For mange skift kan påvirke barnet
Et forskningsprojekt om barnets første 1000 dage hos DPU, Aarhus Universitet, har vist, at de første 1.000 dage af et barns liv er afgørende for dets trivsel og udvikling.
Også Grethe Kragh-Müller, forsker på projektet, bakker op om risikoen ved Skanderborg Kommunes nuværende ordning.
“Det er klart, at det ikke er særlig hensynsfuldt at rykke et barn fra institution til institution. Når først barnet har knyttet bånd til pædagoger og andre børn, kan det have konsekvenser for barnets følelsesmæssige relationer til andre senere i livet, hvis man flytter barnet til en ny institution,” siger Grethe Kragh-Müller om de tilfælde, hvor forældre bliver nødt til at takke ja til en midlertidig plads, der enten ligger for langt fra hjemmet eller ikke lever op til de ønsker, de måtte have, og derfor flytter barnet igen, så snart der er en ledig plads fra ønskelisten.
Hun mener dog at flytningen sagtens kan have en positiv indvirkning på barnet, hvis trivslen reelt set er større efter flytningen.
“Men så længe barnet har det godt, kan det være en dårlig ide at flytte det til en ny institution”, afslutter Grethe Kragh-Müller.
Ingen udsigt til forbedring
Selvom sagen har været på byrådets dagsorden flere gange, senest d. 30. september, ser det ikke ud til, at noget kommer til at ændre sige lige foreløbigt. For de nye tiltag vil ikke tynde ud i de lange ventelister, men bare lave om på rækkefølgen.
